Formandshilsen

Samme gamle suk

Noget nyt, missekat? Alting forandrer sig jo hele tiden, men føles alligevel kedeligt velkendt.  For eksempel den gammelkendte negligering af kunstnerne: Rundt omkring i ’det kulturpolitiske kredsløb’ er der i årevis været snak om et Kulturens Analyseinstitut. Fin idé. Nu ligger der så en konkret plan fra Danske Kulturbestyrelser, Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Universitetet i Århus og Augustinus-fonden. Ingen repræsentation eller inddragelse af branchens råvareleverandører, os, de skabende kunstnere. Vi bliver end ikke spurgt. Som sædvanlig, fristes man til at sukke.  Bag kulisserne

God gænge gængst

På det konstituerende bestyrelsesmøde, der blev afholdt forleden som en sexet hybrid af online- og fysisk møde, blev jeg valgt til formand for nu tredje år, og Lotte Kirkeby fortsætter også som næstformand. Vi takker for tilliden og glæder os til at fortsætte arbejdet.  Det er også den samme bestyrelse, der fortsætter, hvilket ligeledes er rigtig godt, blot med en enkelt tilføjelse, en ubetinget styrkelse af vores lille forum, nemlig tidligere formand for foreningen Inge Lise Hornemann. Thøger Jensen er

1 + 1 = 3

Der er lys for enden af corona-tunnellen, men der er gånnok langt derhen. Ulideligt langsom vaccine-udrulning. Nye smitsomme mutationer. Truslen fra tredje og fjerde bølge. Med en vatpind oppe i næsen spekulerer man på, om det nogensinde holder op. Og det gør det nok ikke. Corona-pandemien klinger vel af en dag, men andre kriser vil tage over: Klima- og biodiversitetskriserne er allerede ubestridelige fakta. Atommissilviftende autokrater. Fanatisk religiøse oliemilliardærer. Fagforeningshadende techbillionærer. Alligevel er jeg optimist. Grundlæggende er der håb for