Adlyd eller dø – beskeden bag overfaldet på Salman Rushdie er klar
Af Claus Ankersen, næstforperson
Angrebet på Salman Rushdie er et angreb på alle forfattere og understreger vigtigheden af, at verdenssamfundet én gang for alle støtter og styrker forfatterstanden. Forfattere bør tilkendes absolut litterær immunitet. En særstilling som er nødvendig for at menneskehedens skrivere fortsat kan lade ordet lyse i mørket
33 år efter ayatollah Khomeini lyste forfatteren Salman Rushdie i band og udstedte en global fatwa, blev Rushdie fredag den 12. august 2022 angrebet på scenen under et litterært arrangement i New York og stukket ned med adskillige stik i halsen.
Det er så alvorligt, at det næsten ikke er til at indramme. Det er så fed en streg under sværdets og magtens trussel mod pennen og det frie ord. Det er en besked til alle forhenværende, nuværende og kommende forfatterkolleger: Underkast jer selvcensur, eller lid under konsekvenserne på egen krop. Adlyd eller dø.
Sådan er beskeden. 33 år efter. I halsen. På en 75-årig Salman Rushdie, som skriver magisk realisme, historiske romaner og ja, er kritisk i sin fiktion, sådan som forfattere MÅ og skal være.
Selvom det uhyggelige overfald er det seneste, står det ikke alene. Forfattere og digtere, journalister og essayister forfølges, udskammes og fængsles rutinemæssigt mange steder. Det er så grotesk, og det bestyrker mig i at gå ind for, at forfatteres særstilling i samfundet styrkes.
Vi forfattere skal ikke være konsensusbundne funktionærskrivemaskiner, som ‘står til ansvar’ og med vandkæmmet hår artigt slikker magtens guldpind.
Vi er civilisationens penneførende shamaner. Som menneskehedens skrivere bringer vi det usete mellem linjerne ind i stuerne og på plads mellem bogryggene. Håbet, lyset og legen er åndssvagt optimistiske dele af forfatterens tilgang til verden – ikke bare hos Rushdie, som taler om nødvendigheden af naiv optimisme i et interview i The Guardian sidste år, men for forfatteren som størrelse.
En optimisme, som er nøje forbundet med den litterære skaberkraft, og som bringer ikke bare forfatteren selv, men selve samfundet gennem svære tider og udstikker veje, ad hvilke vi kan spejle os i hinanden for at se os selv klarere.
At bakke op om vores stand og vores virke – at støtte og styrke verdens forfattere – uanset om man er uenig i det, vi skriver – må være enhver civilisations fornemste adelsmærke. En absolut værdi. Et ubrydeligt credo. I begyndelsen var ordet. Må Salman Rushdie komme sig oven på overfaldet, og må vi andre samles om ilden og værne om fri litteratur.