MOMS & BOSS & ASS & FOSS


Det føles som en final boss i et computerspil, det store monster: ’Momssagen’.
 
For nylig indgav vi i DSF et høringssvar til Skatteministeriet i denne sammenhæng. Det er vitterlig svært komplekse sager, og derfor lænede vi os tæt op af Dansk Forfatterforening, som her virkelig har gjort et formidabelt stykke arbejde. Eller som DFF’s formand Morten Visby i telefonen beskrev deres 8 siders jura-lingo-tunge tekst: bad ass.
 
 Læs mere om momssagen her.
 
Og så vil jeg hylde vores medlem Kristian Bang Foss for hans foredrag Skriv på trods, som blev afholdt i foreningens lokaler afvigte 20. oktober. Det var umådelig fint og klogt og konkret. Surt for dem, der gik glip. Men vi tænker at give jer en chance til om cirka et år.
 
Venligst fra Peter Adolphsen, forperson.