DSF’s arbejdslegater 2025

Arbejdslegaterne kan nu ansøges

Danske Skønlitterære Forfatteres arbejdslegater tildeles professionelle og kunstnerisk fremragende danske skønlitterære forfattere til understøttelse af det fortsatte arbejde.

Med ’professionelle forfattere’ menes danske forfattere samt udenlandske forfattere med bopæl i Danmark, som har ophavsret til mindst ét selvstændigt, offentliggjort skønlitterært værk, der er udgivet på et af bestyrelsen anerkendt forlag.* 

Med ’skønlitteratur’ menes roman, noveller, essays, lyrik, kulturlitteratur, graphic novel (som forfatter) o.lign.

Ansøgningerne vurderes anonymt af et legatudvalg, der består af tre skønlitterære forfattere, som vælges af DSF’s bestyrelse.

Indholdet af termen ’kunstnerisk fremragende’ er op til legatudvalgets faglige vurdering. 

Der uddeles 40 legater á 30.000 kr.
Ansøgningsfrist 18. september 2025 kl. 23:59
Legatet er skattepligtigt.

Læs dette grundigt inden du ansøger

Der er nogle krav til, hvordan du indsender din ansøgning, som vi beder dig læse grundigt og efterfølge. Der er oplysninger som skal fremgå i mailens brødtekst, og så er der ét dokument som skal vedhæftes. Se evt. billedet nedenunder.

Mailens brødtekst
I mailens brødtekst bedes du oplyse titel og forlag på mindst én selvstændig skønlitterær udgivelse. Oplysninger om udgivne titler går naturligvis ikke videre til legatudvalget.

Det vedhæftede dokument
Det vedhæftede dokument skal indeholde følgende to elementer:

1: Mellem to og 10 linjer synopsis/beskrivelse
Nævn ikke noget om tidl. udgivelser, skriv udelukkende om det igangværende arbejde.

2: Tekstprøve (maks. 5 sider)
Vedhæft kun ét dokument, og undlad at nævne dit navn på nogen af siderne i dokumentet.

Endelig: Dokumentet skal afleveres i PDF-format
Skriv til os, hvis du ikke ved, hvordan dette gøres, så hjælper vi dig.

OBS: Ansøgninger der ikke overholder disse krav, bliver ikke imødekommet.

Ansøgningsfristen er torsdag den 18. september 2025 kl. 23:59.
Ansøgningen indsendes til legat@forfattere.org

Vi kvitterer for modtagelse af ansøgningen inden for en uge.
Ansøgere kan forvente svar medio november 2025.
Der må kun indsendes én ansøgning pr. ansøger.

Danske Skønlitterære Forfatteres arbejdslegater er finansieret af ufordelbare midler fra Tekst & Node.

Eksempel på ansøgning: Mailens brødtekst oplyser om titel og forlag på mindst én udgivelse, og der er vedhæftet et dokument med ansøgningen.


* Bestyrelsen anerkender ikke medudgiver- og selvudgiverforlag.