Mentorordningen giver dig mulighed for at få læst dit manuskript af en forfatterkollega efter eget valg
Har du brug for et fremmed, kritisk og kvalificeret blik på dit manuskript? Vores Mentorordning giver dig mulighed for at få tildelt en mentor, en forfatterkollega efter eget valg, som læser dit manuskript og vejleder dig mod et honorar, der svarer til 15 timers arbejde.
Ved tildeling af en mentor vil det blive taget i betragtning om man tidligere har modtaget mentorstøtte, således at forfattere, der ikke har modtaget støtte, vil blive prioriteret.
I din ansøgning bedes du
a) kort beskrive det manuskript, du søger vejledning til.
b) vedlægge en prioriteret liste over maks. tre forfattere, som du kunne tænke dig at bruge som mentor.
c) skrive en begrundelse for valget af netop disse mentorer.
d) oplyse, om du tidligere har modtaget støtte fra Mentorordningen og i bekræftende fald hvornår – og fortæl afsluttende kort om udkommet af denne, sidst modtagne mentorhjælp.
Send ansøgningen til kontor@forfattere.org
Mentorordningen er et tilbud til medlemmer af Danske Skønlitterære Forfattere.