Betonklodser i plumrede vande
For nylig har der været en del debat i den danske bogverden om en kvantitativ undersøgelse af anmeldere og anmeldelser fra Aarhus Universitet. Jeg vil også gerne komme med et lille pip i den anledning.
Gennem århundreder er mænds perspektiv blevet opfattet som ’det normale’. Og ikke bare mænds perspektiv. Det er europæiske heteroseksuelle mænd fra pæne, nogenlunde velstående familier, der traditionelt er blevet opfattet som repræsentanter for det fællesmenneskelige, standardudgaven. Alle andre er blevet opfattet som en slags særtilfælde, afvigelser fra normalen. Det er en uvidende og respektløs tilgang til andre mennesker, som provokerer mig og har gjort det i årevis.
At den hvide middelklassemand er standardversion for menneske er ikke kun dumt, sexistisk og racistisk: det har også faktuelt skadelige konsekvenser, fx i forbindelse med medicinsk forskning og design af sikkerhed i biler.
En af mine kæpheste har længe været og er stadig: There is no such thing in life as normal. Normalitetsbegreberne, og især de mange ubevidste fordomme, hvis betonklodser forankrer dem på bunden af vores sinds plumrede vande, er uting, som bør bekæmpes overalt hvor de dukker op.
At nedbryde vores uerkendte bias, når det kommer til køn, hudfarve, socioøkonomisk baggrund, seksualitet og så videre er en proces, som er kontinuerlig og langt fra overstået. Hvis den nogensinde bliver det.
Det handler om bevidstgørelse om vores fordomme. Trække dem ud i lyset, så alle kan se hvor åndssvage, de er. Ergo handler det om viden. Og i det lys hilser jeg selvfølgelig den nylige undersøgelse fra Aarhus Universitet velkommen.
Men den bør ikke stå alene, og derfor istemmer jeg ønsket fra Dansk Forfatterforening og Danske Forlag om at Bogpanelet laver en større undersøgelse af emnet. Jeg er dog ikke sikker på at den nødvendigvis skal være kvalitativ til forskel fra AAU’s kvantitative undersøgelse. Med et mere detaljeret datagrundlag med færre potentielle fejlkilder tror jeg vi kan komme langt.
Men bevidstgørelse er ikke nok: Man skal også så vidt muligt indføre konkrete mekanismer, der modvirker de ubevidste fordommes skæve konsekvenser. Præmie-eksemplet her er det forhæng, som man hænger op ved auditions til stillinger i symfoniorkestre.
Dette spørgsmål har DSF arbejdet længe med, og jeg er glad for at kunne fortælle, at bestyrelsen har besluttet, at vores nye arbejdslegater kommer til at operere med en anonymiseret ansøgningsproces. Vi mangler lige at få de allersidste praktiske detaljer på plads, hvorpå vi annoncerer legaterne officielt. Vi mener faktisk selv, at der er tale om en skelsættende nyskabelse. Stay tuned.
Peter Adolphsen, forperson